Generering og formidling af ny markbrugsviden - SEGES Projektsitet
Formålet er at yde den enkelte landmand – enten direkte eller gennem den lokale rådgiver – adgang til den nyeste viden om produktionen og driftens teknologiske muligheder samt regler og rammebetingelser. Adgang til denne specialviden sikrer såvel den konventionelle som den økologiske landmand et solidt, fagligt beslutningsgrundlag for justeringer og nytænkning i forhold til produktionens gennemførelse og ikke mindst en fortsat driftsøkonomisk og miljømæssigt optimal produktion.
Med udgangspunkt i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen er der igangsat initiativer, der skal understøtte vækst og udvikling i landbrugserhvervet, herunder implementering af en ny målrettet miljøregulering. Det vil medføre en markant ændring af landbrugsproduktionen i de kommende år, hvilket kræver fremskaffelse og videreformidling af ny viden. I projektet ajourføres og formidles viden fra både igangværende og nyligt afsluttede forskningsprojekter i ind- og udland. Aktiviteterne sikrer specialviden i forhold til produktionsfaglige spørgsmål vedr. markdrift og økonomi. Projektet vil have fokus på at understøtte en ny udbyttefremgang i planteproduktionen og beskæftiger sig bl.a. med markdriftsmanagement, den bedste udnyttelse af næringsstoffer samt optimal plantebeskyttelse. Projektet har endvidere fokus på at sikre landmanden et helhedsorienteret beslutningsgrundlag, hvorfor der også udføres specialrådgivning om nye regler og rammebetingelser. Det omfatter afklaringer og fortolkninger af de relevante love, bekendtgørelser og regler.
Færdselsstyrelsen har i perioden 5. juni 2016 til 31. december 2016 lavet en forsøgsordning gældende for statsveje. Læs om betingelserne og om muligheden for ansøgning for kørsel på kommunevejene.
Den 1. september 2016 er "Bekendtgørelse om flyvning med droner i bymæssigt område" trådt i kraft. Udenfor bymæssigt område gælder de gamle regler, men en revidering er på vej.
Hvis du har mere udbredte angreb i dine marker, og kornet skal bruges til fodring af egne grise, anbefales det, at få taget en analyse for indhold af Fusariumtoksiner.
De kraftigste angreb optrådte i upløjede marker med forfrugt majs. Der var ingen sikre effekter af de øvrige dyrkningstekniske faktorer, som det var muligt at analysere på.
De første angreb af havrecystenematoder eller "havreål" ses nu. Vær opmærksom på, at resistente havresorter også skades, hvis der er mange havrecystenematoder i jorden.
Der er meldt om angreb af stankelbenlarver i flere marker. Majs og ærter er de mest robuste afgrøder mod stankelbenangreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse om foråret.
Der foreligger ikke nogen velbegrundet bekæmpelsestærskel. Den i Danmark anvendte tærskel på 6 skulpesnudebiller pr. plante vurderes at være for høj, og det anbefales i år at anvende en tærskel på 1-2 skulpesnudebiller pr. plante.
Autorisationsordningen indfases over en periode frem til 1. juli 2020. I oktober 2016 åbner Miljøstyrelsens IT program MAB, hvori der kan hentes autorisationer.
De tidlige vækststadier kan være svære at bedømme alene ved at se på skuddet udvendigt. Den nemmeste måde at vurdere vækststadierne på, er ved at skære strået midt over på langs, og se på skuddet indvendigt.
Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er en effektiv metode til at bekæmpe kvik, men frarådes i afgrøder til konsum. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, kan der også opnås god effekt mod disse.
I efteråret 2016 forventes relativ mange rapsjordlopper, men angrebsstyrken følges i registreringsnettet. Det meste udsæd vil være bejdset med Cruiser RAPS eller Modesto, men ubejdset raps sælges også.
I nogle sorter skal yder- og inderavne åbnes for at afgøre, om småakset blomstrer. Blomstringstidspunktet har betydning for beslutning om bekæmpelse af hvedegalmyg og aksfusarium
Inden udgangen af 2016 skal alle marksprøjter være synet. Sprøjten bliver ikke indkaldt til syn, sørg derfor for at sprøjten bliver synet indenfor fristen.
Et Landsforsøg i majshelsæd på grovsandet jord i 2014, viste store merudbytter ved at tilføre bor. Overvej derfor bladgødskning med tankblandinger med bormidler sammen med de gængse ukrudtsmidler til majs.
Randzoneloven er ophævet i januar 2016. Få et overblik over, hvordan den frivillige randzone kan bruges i forhold til MFO, alternativ til pligtige efterafgrøder i 2016 eller som vildtstribe, samt hvilke krav der følger med.
Bayer anbefaler, at Biscaya ikke anvendes i raps under blomstring i 2016 pga en lille risiko for overskridelse af grænseværdien i honning. Grænseværdien forventes dog hævet igen.
Se de nye biomase kort i CropSAT, der er optaget d. 12. maj 2016. De nye data dækker hele øst Danmark. Data vil løbende blive opdateret. Link til optagelser af de afholdte webinarer.
Der kan nu ses nye satellitfoto i CropSAT.dk. På grund af dårligt vejr med skyer har det været svært at skaffe billeder af hele Danmark. Se hvilke områder, der har nye billeder.
Nye satellitbilleder kan ses i CropSAT ca. hver 10. dag fra midt april. Læs nyhedsbreve fra Gefion om henholdsvis omfordeling af kvælstof med CropSAT og gødningsspredere til omfordeling.
Læs rapport fra det svenske landbrugsuniversitet SLU, hvor satellitdata fra CropSAT sammenlignes med Yara N-sensor og håndholdt sensor data. Rapporten er oversat til dansk.
Miljøstyrelsen har godkendt et nyt svampemiddel, Delan Pro, til bekæmpelse af svampesygdomme (skurv) i æbler og pærer. Midlet indeholder to aktivstoffer og har både kontakt og systemisk virkning.
Kun under bestemte forhold er der brug for tilførsel af gødning forud for såning af vintersæd. Det gælder, hvis der er stor risiko for manganmangel, lave fosfortal eller kvælstofforsyningen fra jorden er meget lav.
Skulpesnudebiller fra raps ønskes til test for evt. resistens mod pyrethroider. Der ønskes indsendt 200 levende skulpesnudebiller pr. prøve. Testen er gratis.
Se hvilke afgrødekoder der udløser fejlmeddelelse 3410 ”Ansøgt om 2,3 DE/ha, men gødningsplanen lever ikke op til betingelserne” ved indsendelse af skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2016”.
Det fugtige vejr har medført en usædvanlig kraftig opformering af snegle mange steder. Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.
Der er flere valgmuligheder som f.eks. en 030 lavdriftdyse. Derudover kan yderligere vælges en 030 kompakt luftinjektionsdyse. Hvis du har vandmiljø eller § 3 områder vælges i stedet f.eks. en MD duo 030 kompakt luftinjektionsdyse.
En 025 (lilla) eller 03 (blå) lavdriftdyse/refleksdyse er anvendelig til de fleste opgaver. Vil man ved lidt større vandmængder køre hurtigere end 7-8 km/t, vælges en 030.
I rørglas havde Karate bedre effekt end Mavrik mod skulpesnudebiller. Bekæmpelse af rapsjordlopper i 4 løvbladstadiet gav god effekt i forsøg med kraftige larveangreb.Mod bladribbesnudebiller anbefales pyrethroider excl. Mavrik.
Mod væselhale havde lavdriftdysen bedre effekt end den kompakte luftinjektionsdyse især ved lav vandmængde. Ved lav vandmængde var effekten mod småt ukrudt i roer også bedre med lavdriftdysen.
På grund af de mange regnvejrsdage sidst i juli og i begyndelsen af august har NaturErhvervstyrelsen rykket fristen for etablering af visse efterafgrøder med 10 dage, samtidig er fristen for nedpløjning af alle efterafgrøder også rykket 10 dage.
Se oversigt over så- og destruktionsfrister for MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder og græsefterafgrøder på 2,3 DE-kvægbrug, samt hvilke efterafgrødearter der må anvendes.
Der skal altid være en underskrevet kopi af Skema A på bedriften, medmindre gødningsplanlægningen er foretaget i Tast-selv service. Skema B1 skal være underskrevet senest 31. juli, hvis der er harmoniproblemer.
NaturErhvervstyrelsen har 9. november sendt ”Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække” i høring. Lovforslaget vedrører den frivillige efterafgrødeordning med støtte.
Der var under blomstring færrest glimmerbøsser i raps med røde hhv. blå blomster. Der blev tilsat farvestof til rødderne for at få farverne frem, men forædling af raps med forskellig blomsterfarve vurderes muligt.
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op og følge forekomsten af hvedegalmyg. KWS Cleveland er resistent. Husk også fælder i vårhvede.
En marktur før høst er den bedste måde at få overblik over, om der er styr på ukrudtet. Det giver et godt beslutningsgrundlag til at vælge midler og dosis til næste vækstsæson. Se fotos af de mest drilske arter og læs, hvordan du bedst holder dem i skak.
Maskinomkostninger er en væsentlig del af de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøder. Derfor er det vigtigt at have et godt overblik over disse omkostninger.
Braklagte arealer, herunder brakarealer der anvendes til opfyldelse af kravet om 5 pct. miljøfokusområder, kan forud for såning af en støtteberettiget afgrøde i efteråret, nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august.
Det er undersøgt hvilke gødningsspredere, der kan håndtere CropSAT tildelingsfiler. Ofte kræves der en autostyringsenhed til læsning af tildelingsfilen og til styring gennem gødningssprederens terminal.
Der kan overdrages pligtige efterafgrøder mellem to virksomheder opført i Register for Gødningsregnskab, såfremt de begge har et efterafgrødekrav. Der skal ikke længere udarbejdes en overdragelseserklæring for gødningsregnskab.
Fra den 19. september kan du følge, hvor mange bladlus der er i vinterhvede og vinterbyg i registreringsnettets marker. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus.
I tilfælde af plasmacytose hos mink, er det muligt at få nedsat udnyttelseskravet af det samlede kvælstofindhold, når der er tale om hygiejniseret minkgylle.
Selvom du måske har nok efterafgrøder nu - så vil det alligevel være klogt at tilmelde alt vintersæd sået senest 7. september som alternativ til efterafgrøder. Frist for indmelding er d. 12. september.
En række hvedesorters modtagelighed mod aksfusarium er igen i år undersøgt via kunstig smitte ved Aarhus Universitet.Angreb i sorterne varierede fra ca. 17 til 75 pct.
En række hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet (DTR) er igen i år undersøgt ved Aarhus Universitet i et forsøg med udlægning af smittet halm. Der er ikke så stor variation i sorternes modtagelighed.
Høst af ensartede rapsmarker kan ske direkte, mens mere uensartede marker med fordel kan nedvisnes eller skårlægges. Beslutningen om høstmetode skal træffes på tidspunktet for skårlægning, dvs. når afgrøden har et gulligt skær.
Der er stigende problemer med markskader forårsaget af vildt, og især bestandene af kronvildt og gæs stiger. Landbrug & Fødevarer har bl.a. arbejdet for kompensation, aflastningsarealer og jagttider.
Spændende konference om præcisionsjordbrug på et mere praktisk niveau. Mange spændende emner: anvendelse af satellitter, droner, benchmarking, GPR m.m.
En del af gødningsteamet hos Planter & Miljø var på studietur til England fra 18. til 20. maj 2016. I denne artikel er refereret et uddrag af indtrykkene fra turen.
Ved gradueret gødskning med centrifugalspreder eller marksprøjte skal terminalen der læser tildelingskortet samarbejde med redskabets styring. Hvordan gør vi?
Vurdér behovet for at anvende Kerb 400 SC i vinterraps. Kerb 400 SC optages gennem rødderne og har derfor mest sikker effekt, inden ukrudtets rodnet er for stort.
KO-kravet gælder på landbrugsarealer, der i bekendtgørelsen er defineret som arealer beliggende i markblok. På disse arealer er der forbud mod beskæring af buskads og træer i perioden 15. marts til 31. juli.
Fra 1. januar 2017 kan nogle landbrugskøretøjer godkendes og registreres til 40 km/t. Færdselsstyrelsen har 22. december udgivet meddelelse 1999, der definerer kravene.
Udbyttet af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg forventes i 2016 at ligge på niveau eller lidt under 5 – 10 års gennemsnittene. Proteinindholdet vurderes at være steget som en følge af de øgede kvælstofnormer.
Forsøgene viser at vinterbyg kan sås tidligt, og at en relativ lav udsædsmængde er tilstrækkelig til at opnå fuldt udbytte. Det afgørende er dog, at vinterbyggen ikke udvikler sig kraftigt i efteråret
Aftal betingelserne for synet med synsvirksomheden på forhånd. Er du handy og har tid, så kan du selv udføre et tjek og evt. reparere sprøjten, før du sender den til syn.
I en kontrolsituation er det muligt at anvise andre MFO-arealer end anmeldt i Fællesskemaet. Det er dog kun muligt at anvise MFO-arealer, der er til stede på kontroltidspunktet, og som findes på marker anmeldt inden ændringsfristen.
I MAB kan de lovpligtige autorisationer indhentes, som fremover kræves ved anvendelse, køb og salg af plantebeskyttelsesmidler til professionel anvendelse. Den første autorisation indenfor hver autorisationstype som hentes inden 1. juli 2020 er gratis.
Vær opmærksom på, at efterårsanvendelse tæller hårdt i triazolreglerne. Randbehandling er i mange tilfælde tilstrækkelig, og herved kan triazolreglerne lettere overholdes ved svampesprøjtning i foråret.
Indholdet af fusariumtoksinerne DON og ZEA i 24 hvedeprøver fra pløjede marker i 2016 var lavt, og det var i alle tilfælde under grænseværdierne til både svinefodring og human ernæring.
Brug afgrødekode 360 (vildtafgrøder) og undgå, at arealet med vildtageren bliver taget ud af markblokken, så længe der ikke er opvækst af træer og lignende.
Landmænd uden GPS udstyr kan via ny app og Smartphone GPS vise tildelingen på marken og traktorens position, hvilket giver mulighed for manuel gradueret tildeling.
Der er flere datoer, der skal overholdes, for at ny lavskov kan anmeldes som hovedafgrøde i Fællesskema 2016, og dermed også kan medregnes som en afgrøde i kravet om flere afgrødekategorier og som MFO-lavskov.
Den nye plan indeholder tiltag til forebyggelse af afdrift og fordampning af prosulfocarb, så det ikke havner i frugtplantager. I planen lægges også vægt på at styrke dialogen mellem landmænd og frugtavlere.
Viruset er i år ret udbredt i hestebønner og ærter i Tyskland. Der er nu også fundet angreb i hestebønner i Danmark. Det drejer sig nok om nanoviruset pea necrotic yellow dwarf virus.
Jordprøveudtagningsprogram, der kører på IPAD og har alle marker, orthofoto og topografisk kort i sig, er klar til salg. Programmet er testet af tre rådgivningscentre.
Se den gennemsnitlige biomassen på din mark sammenholdt med marker med samme afgrøde beliggende indenfor 10 kilometer i Biomasse Benchmark. Går ind på Landmand.dk eller direkte på CropManager og se biomassekurverne.
Nu foreligger der satellitbilleder fra begyndelsen af maj, hvor variationen i markernes biomasseindeks kan ses, og hvor ud fra, der kan udarbejdes et kvælstoftildelingskort.
Omfordeling af kvælstof indenfor en mark kan ske på grundlag af variationen i biomasse målt med plantesensorer eller satellit. I marker med meget varierende jordbundsforhold skal der korrigeres for områder med lavt udbyttepotentiale
Politiet er begyndt at tolke gældende lovgivningen om bremser anderledes end gængs praksis gennem årtier. Derfor anbefales du som landmand eller maskinstation at overveje bremser på efterspændt materiel, når der investeres.
Bakterierne lever i symbiose med plantens rødder og samler kvælstof fra luften og får til gengæld sukkerstoffer fra planten. Podning med Rhizobium er anvendt i lucerne.
I grundbetalingsordningen skal aktivitetskravet med slåning overholdes, for at arealer med græs, slåningsbrak og frivillige randzoner er støtteberettigede. Læs mere om de forskellige krav til slåning.
Et dyrkningsrelaterede tiltag forbyder jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder på visse arealer. Arealer der drives af virksomheder, som er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, er blandt dem der er undtaget fra reglerne.
På UAS' årsmøde blev nævnt nogle af de ny tiltag, som den reviderede dronelovgivning kommer til at indeholde. Lovforslaget fremsættes 24. februar 2016. Der var også inspiration fra USA og Mærsk olie og gas.
Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne. Ved kraftige angreb kan bladskederne og fanebladene farves brune. Bekæmp ved mere end 1 trips pr. bladskede.
Mod bladlus anbefales omkring 50 pct. dosis i hvede og omkring 75 pct. dosis i vårbyg ved overskridelse af de vejledende bekæmpelsestærskler. Se løsningsforslag.
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Ved kraftige angreb af skulpegalmyg kan der ikke opnås en effektiv bekæmpelse med én sprøjtning.
Det hjælper at anvende forskellige triazoler, blandinger af triazoler og blandinger med SDHIer. Nogle triazoler virker ens, så det skal være de rigtige blandinger af triazoler.
I 2015 er der anvendt godt 30 pct. mindre kalk i forhold til året før. Det lave forbrug tilskrives et faldende behov med øget N-regulering samt udbredelsen af gradueret kalkning, hvor tilførslen optimeres indenfor markens variation.
SEGES viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service.
Der er nødvendigt med en langsigtet strategi for at forebygge opformering af ukrudt og at anvende de kemiske midler på en måde, der forebygger udvikling af herbicidresistens.
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador SC godkendt.
Svampesygdomme i majs bekæmpes indtil sprøjtefrist, hvis over 10 pct. af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. I "risikomarker" med reduceret jordbearbejdning samt forfrugt majs anbefales bekæmpelse generelt, da risiko for angreb her er høj.
Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest når 5 procent af planterne er angrebet. Registreringsnettet i sukkerroer starter den 14. juli 2016.
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.
Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun meget sjældent er rentabel. Dette gælder også i fremavlsærter. Kun i ekstremt fugtige år kan sprøjtning i tiden omkring fuld blomstring være aktuel.
I Skåne vurderes bekæmpelsesbehovet som middel til højt i efteråret 2016. I Danmark forventes også et relativt højt behov, men følg fangsterne i registreringsnettet.
Kvælstofnormerne til landbrugsafgrøder i Tabel 1 hæves bortset fra brødhvede og kategorien "Grønsager på friland og krydderurter". Kvælstofnormerne hæves heller ikke for afgrøderne i Tabel 2, da disse ikke har været reduceret.
Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift, og du må kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.
Pligtige efterafgrøder skal i efteråret 2016 tilmeldes i Tast selv-service senest 12. september i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2016”. Framelding kan ske frem til ansøgningsfristen i 2017, dog kun såfremt der ikke er anmeldt kontrol.
Idet lukkeperioden forhindrer udbringning i vintermånederne opnås den største N-udnyttelse ved forårsudbringning. Hvor der er behov for efterårsudbringning, skal man være opmærksom på de forskellige udbringningsperioder
Flere firmaer sælger udstyr til optagelse af fotos i marken. Der kan tages flere billeder pr. dag ved brug af ét eller flere kameraer, og landmanden kan på denne måde følge udviklingen på sin computer.
Vårraps bør etableres, når betingelserne for hurtig fremspiring og vækst er til stede. Så er muligheder for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse betydeligt forbedret.
Bekæmp ukrudtet når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.
Ukrudt på gårdspladser og arealer omkring bygninger kan i mange tilfælde bekæmpes med en håndbrænder. Ukrudtsdampere har begrænset kapacitet. Mod etableret flerårigt ukrudt er det nødvendigt med mekanisk eller kemisk bekæmpelse.
Ukrudtsbekæmpelse i pil og poppel til energiproduktion er især vigtig i etableringsåret, hvor træerne ikke yder meget konkurrence mod ukrudtet. Se strategi for kemisk og mekanisk bekæmpelse.
Hestebønne er en meget åben afgrøde i en periode efter fremspiring og i perioden efter afvisning og frem til modning. Planlæg derfor ukrudtsbekæmpelsen før såning.
Der findes ingen vejledende bekæmpelsestærskel, men bekæmpelse anbefales ved mere udbredte angreb, og hvis der kan ses friske angreb på nyere blade. Anvend f.eks. 0,625 l Orius eller 0,5 l Prosaro. Bemærk reglerne for midlernes anvendelse.
Aksfusarium ses i år mere udbredt end normalt især i flere hvedemarker. Ved mistanke om fusariumtoksiner kan det være aktuelt at få undersøgt indholdet. Sen høst på grund af hyppig nedbør og lejesæd kan også øge indholdet af fusariumtoksiner.
Der er fundet en ny smitterace af gulrust i hvede. Der kan derfor blive tale om justeringer af sorternes modtagelighed for gulrust, når resultaterne med den nye race foreligger.
Mange vinterrapsmarker skuffede udbyttemæssigt til høst 2016. Mange har spurgt sig selv hvorfor. Der er ikke ét svar på det spørgsmål, der er flere mulige forklaringer
Mange marker er sået sent, hvilket reducerer behovet for vækstregulering. Strategi for tildeling af kvælstof har betydning for behovet for vækstregulering.
Vækstregulering af vinterraps anbefales kun i kraftigt udviklede marker, hvor der er risiko for, at planterne strækker sig i efteråret. Bekæmpelse af rodhalsråd er kun aktuel ved udbredte angreb på bladene. Hold også øje med lys bladplet.
Egenkontroller hos honningopkøbere og –grossister har vist indhold af clopyralid i honning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på behandlingsfrister for clopyralid-holdige ukrudtsmidler.